Om keramikken

Toscana

Under en skøn sommerferie til Toscana besøgte jeg et keramikværksted, som ligger i Casentino dalen, et charmerende område rigt på kunst, historie og små hyggelige byer med middelalderborge.


Værkstedet

Værkstedet blev grundlagt i 1954 af Gino. Her mere end 68 år senere videreføres det af hans tre sønner. Produktionen af keramikken har udvikle sig gennem tiden, og fremstår i dag enkelt, moderne og tidssvarende. Derfor bruges det også både privat og på restauranter. 


Om keramikken

Keramikken er håndlavet og glaseret enkeltvis, og derfor kan der ses forskelle mellem samme type af varer. Det er charmen ved det håndlavede produkt!

Keramikken: 

* er certificeret og godkendt til fødevarebrug

* er ovnfast

* kan komme i opvaskemaskinen (også industrimaskiner) 

* er slagfast 

Eventuelle tegn på aldring betragtes ikke som fejl efter hyppig brug, men er karakteristisk for håndlavede produkter. 

Alle produkter, der sælges af Il Fico, er udvalgt efter deres simple design, der for hovedparten er kendetegnet ved at være ensfarvet med melerede brune kanter, hvilket er det, der kan ses på kanten af f.eks. fadene. Det er mest synligt på de lyse glasurer.

Farverne vist på billedet med de små skåle, er de 8 farver, der er udvalgt som basisfarver på webshoppen, og de er planlagt til altid at være på lager. Derudover findes de fleste ting også i hvidt. Løbende tages også andre farver hjem, så har du ønske om en bestemt farve, kan det være jeg har den på lager allerede, selvom den ikke vises i webshoppen. Send evt. en forespørgsel på mail.   




Hvem står bag Il Fico?

Jeg hedder Lykke Katrine Nielsen og er den entusiastiske indehaver af Il Fico

Jeg har en blandet uddannelses- og erhvervsbaggrund, som afspejler min interesse for ernæring/sundhed/fødevarer og IT.  

Samtidig har jeg en stor familie, og vi elsker at rejse, heriblandt til Italien og vores helt eget helle i bjergene øst for Firenze. Derfor er det også nærliggende at videregive noget af det skønne Italien til andre, ved at forhandle den lokale keramik.       


Figentræet

Il Fico betyder figentræet på italiensk. 

'Mit il Fico' står i den have på det landsted, hvor jeg har holdt ferie mange gange. Træet er så stort, at det er muligt at sidde på en stol under den majestætiske krone, omkranset af grønne blade og halvmodne figner (feriere typisk i juli!) og lytte til biernes summen, alt imens der nydes 'una tazza di caffè' med et smil på læben, ro i sjælen og glæde over at være på så skønt et sted på jorden!

Med denne webshop tilbyder jeg muligheden for at give alle et strejf af skønne Italien, blot ved at handle keramikken fra Holbæk.